Bibliotekerne står over for grundlæggende forandringer

Af FrivilligDanmark den 11. februar 2013

Biblioteket er udfordret

- det aktive medborgerskab er en del af svaret

Københavns og Århus kommune har besluttet at droppe udlån af digital musik. Det er en klog beslutning, for biblioteket har ikke en chance for at konkurrere med de kommercielle tjenester som Spotify, WiMP, TDC Play og Youtube. Og man kan også spørge, hvorfor skulle biblioteket det? Med en pris på 100 kr. om måneden er der så godt som fri og lige adgang til stort set al musik.

Beslutningen er meget principiel, og den stiller afgørende spørgsmål ved bibliotekets legitimitet og fremtidige forretningsgrundlag.

For musikken er blot den første af bibliotekets materialer, der er blevet digitaliseret på et niveau, hvor det ikke længere giver mening at have materialerne i fysisk form på biblioteket.

DVD’er er med Netflix, Youseebio, og HBO den næste udfordring. Priserne for at få adgang til uanede mængder af film og serier vil være så lav, at der også her vil være stort set fri og lige adgang. Hvilken rolle skal så biblioteket have på dette område i fremtiden?

Den største udfordring for biblioteket er imidlertid digitaliseringen af bøgerne. 89 % af de besøgende kom i 2012 på biblioteket for at låne bøger, og det er svært at skulle forholde sig til den ny situation med e-bøgerne. De udgør ikke så stor en markedsandel i Danmark i dag, og udviklingen er gået langsommere end noget havde forventet. Det går ikke helt så hurtigt som med musik og film, og det går heller ikke så hurtigt i Danmark som
i f.eks. USA. Her sælger Amazon allerede flere e-bøger end fysiske bøger og over 20 % af den amerikanske befolkning læste i 2011 en e-bog.

Men udviklingen er entydig, og spørgsmålet er ikke om, men hvornår den elektroniske bog bliver den primære kanal for litteratur og fagbøger. Med e-bøger sparer man tryk, distribution, og udgifterne til salg falder dramatisk, fordi alt klares på nettet. Der spares også udgifter til lager. Der bliver markant lavere produktionsudgifter. På bare lidt længere sigt vil de lavere produktionsudgifter afspejle sig i lavere priser på e-bøger. Og forbrugerne får leveret bogen direkte til deres i-pad eller e-bogslæser, som er væsentligt mindre end en tyk bog, og man kan i øvrigt have mange bøger med, f.eks. når man skal på ferie. Adgangen til en bog er 3-4 klik væk.

Det fremgår af regeringens digitaliseringsstrategi, at i 2010 havde 88 % af borgerne mellem 16 og 74 år været på internettet inden for de seneste 3 måneder – og at 77% er på internettet dagligt. Det er en udvikling, der er gået meget stærkt, og allerede i 2015 skal al skriftlig kommunikation mellem det offentlige og borgere og virksomheder foregå digitalt. Dermed er det regeringens forventning, at alle borgere har adgang til internettet, og at de skal bruge det. Det bringer Danmark i front, og det er naturligvis klart med til også at fremme digitalt brug af musik, film og bøger. Det gør også det danske marked mere interessant kommercielt, og man må forvente en accelleret udvikling.

Beslutningen om at droppe udlån af digital musik udfordrer lov om biblioteksvirksomhed. Lovens formål er “at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til  rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier”. Og man kan roligt stille biblioteket spørgsmålet, om man skal stille den digitale bog eller de digitale film og serier til rådighed.

Markedet giver formentlig svaret, for biblioteket har ikke råd til at betale rettighederne, men man kan med god ret også spørge: hvorfor skal de? Med de lave priser er der jo stort set fri og lige adgang til materialerne.

Løsningen er under ingen omstændigheder blot at fortsætte med at have materialerne i fysisk form. Det bliver døde samlinger, som ikke bliver udlånt. Biblioteket bliver i givet fald gjort til depot. Biblioteket skal heller ikke fungere som museum. F.eks. tager Designmuseum Danmark sig jo fint af at udstille de gamle pladeomslag med udstillingen:”Pladecovers – vinylens revival”. Det skal heller ikke fungere som arkiv. Det tager det danske arkivsystem sig glimrende af. Og man kan altid bruge bibliotekets overbygning til at fremskaffe særlige ting.

Kulturstyrelsen udgav i 2010 “Folkebiblioteket i videnssamfundet”. Vurderet her to år efter må man konstatere, at udviklingen gik stærkere end forudsagt af udvalget. Det har også betydet, at udvalgets forslag ikke har været svaret på bibliotekets udfordringer.

Hvis man er i tvivl om internettets og digitaliseringens effekt, kan man blot skele til e-mailens indvirkning på postvæsenet. Postvæsenet boede før i store imposante bygninger og er i dag henvist til et hjørne i et supermarked.

Men der er stor forskel på postvæsenet og biblioteksvæsenet. Biblioteket er en kulturinstitution. Og vi kan ikke bare se passivt på den udvikling, som følger af internettet og digitaliseringen. Og vi skal ikke flytte biblioteket over i et hjørne af supermarkedet.

Biblioteket er en afgørende kulturbærer i det danske samfund. Biblioteket udspringer af den grundlæggende danske samfundsværdi om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Biblioteket er lokalsamfundets samlingssted, der med succes bringer alle dele af samfundet sammen. Samfundet bliver ganske enkelt fattigere, hvis vi ikke har biblioteket som et fælles mødested, hvor vi kan møde hinanden på tværs af alder, socialstand og etnisk baggrund.

Biblioteket er en vores demokratiske bastioner. Og det skal fortsat være.

Virkeligheden er imidlertid, at der på længere sigt ikke er brug for de store fysiske lokaler til bibliotekets samlinger, og formidlingen vil blive ændret radikalt. F.eks. vil der være en stor opgave i rådgivning om at validere og systematisere den enorme viden, der er på nettet. Men også her må man stille spørgsmålet om rådgivningen skal være på nettet, eller det skal være som i dag i det fysiske bibliotek.

Biblioteket skal derfor været et svar på de udfordringer, som vi står med i samfundet i dag.

Både Dronningen og statsministeren har i deres nytårstaler peget på, at der er behov for at styrke fællesskaberne og sammenhængskraften i det danske samfund. Biblioteket skal være omdrejningspunkt for denne indsats ved at gøre det, biblioteket i dag er bedst til, nemlig at være mødested for alle danskere. Men også ved at skabe inkluderende fællesskaber, der kan være et tilbud til de mange ensomme mennesker i det danske samfund.

Biblioteket skal også være en modreaktion mod tilskuerdemokatiet. Med de nye store kommuner, er der blevet meget langt større afstand fra den enkelte borger til kommunalbestyrelsen. Der er færre og færre medlemmer af de politiske partier, og vi borgere har ikke længere noget ejerskab til de politiske beslutninger, og det politiske system mister sin folkelige forankring. Det politiske system er blevet professionaliseret, og det politiske
engagement flytter andre steder hen. Vi borgere vil være aktive og være med til at gøre en forskel. En løsning er direkte at inddrage borgerne i løsningen af velfærdsopgaver og på den måde skabe en merværdi og naturligvis også give borgerne direkte indflydelse. En sådan udvikling vil på alle måder være godt for samfundet – også fordi man nyttiggører civilsamfundets ressourcer i en ressourceknap tid. Også her kunne biblioteket gå foran ved at være katalysator for at bringe disse ressourcer i spil.

På f.eks. musikområdet kan man formidle musikken på helt nye måder, hvor man bringer folk sammen om deres interesser. Man kan etablere rockklubber, operaklubber og jazzklubber, hvor bibliotekarerne bringer sin faglighed i spil på en helt ny måde ved at være katalysator og som formidler, men hvor også borgernes egen viden og ressourcer er i spil. Det kan afføde helt nye muligheder, hvor borgerne begynder at gå til koncerter sammen.

Eller er med til at arrangere dem, sådan som det sker i musikstedet Gimle i Roskilde. Dette sted er helt afhængige af frivillige. Biblioteket og det aktive medborgerskab rummer uanede muligheder, men man skal hele tiden have fokus på det oprindelige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

I Kerteminde har man f.eks. taget de første skridt med den aktive medborger. Her inddrages borgerne i at arrangere en månedlig sangaften, foredrag, læsegrupper, tager ud på plejehjem og læser op, afholder lørdagscafe, hvor man omtaler en udvalgt bog, film eller en musikgruppe. Når borgerne er aktive på denne måde, bliver de en del af biblioteket lidt på samme måde, som en NGO arbejder i dag. De fleste lidt større NGO’er har både ansatte og frivillige, som arbejder fint sammen om et fælles mål, og begge parter er hinandens forudsætninger for, at organisationen skal lykkes. Sådan skal det også være på fremtidens bibliotek, hvor biblioteket arbejder sammen med lokalsamfundet. Borgerne bliver andet og mere end en bruger.

Der er et godt fundament for denne udvikling. I dag er 51 % af befolkningen frivillige, og der er et stort ønske om at bidrage til fællesskabet, få skabt nye sociale relationer og involvere sig. Vi ønsker ikke kun at være medlem af en forening. Vi vil være aktive. F.eks har Kirkens Korshær 8.000 frivillige, og de frivillige i den lokale afdeling samler penge ind og gør selv en forskel for at kunne hjælpe samfundets svageste.

Bibliotekets nye funktion kræver også en stærk forankring blandt de mange organisationer i lokalsamfundet. Det levende demokrati foregår primært i foreningerne, og mange steder er der etableret et frugtbart samarbejde mellem oplysningsforbundene og biblioteket. Det samarbejde skal udvides til systematisk at inddrage de lokale foreninger og få dem til at bidrage til aktiviteter på biblioteket. Det kan være Hjerteforeningen der holder hjerterstarterkursus, Dyrenes Beskyttelse der fortæller om hvordan man hjælper dyr i nød, Blå kors som fortæller om at være barn af en alkoholiker, Folkekirkens Nødhjælp om minerydning, Europabevægelsen om den seneste udvikling i EU osv. Mulighederne er mange, men de skal naturligvis udvikles og understøttes af den generelle biblioteksvirksomhed. Denne samarbejdsmodel giver mulighed for at afvikle aktuelle temauger, når man ved der kommer nye store begivenheder, som kan sættes i et lokalt perspektiv bl.a. gennem samarbejdet med organisationerne.

Biblioteket kunne også etablere et tæt samarbejde med de virksomheder, som har overskud til det, og som har noget at byde på.

I takt med at materialerne ikke længere er fysisk i biblioteket, skal lokalerne indrettes, så de giver de bedst mulige rammer for, at fremtidens bibliotek kan virkeliggøres. Her er Kulturstyrelsens og Realdanias projekt “Modelprogram for folkebiblioteket” et godt på en udvikling af biblioteket.

Biblioteket skal ikke ende deres dage i et hjørne i supermarkedet. Men det kræver udvikling af et aktivt medborgerskab, nye samarbejdsformer, og at biblioteket forbliver et omdrejningspunkt i lokalsamfundet gennem en tæt livline til borgerne. Så kan biblioteket fortsætte med at være et kulturelt fyrtårn.

Det vil kræve en revision af loven om biblioteksvirksomhed. Og så er vejen frem ikke at udarbejde store rapporter, men i stedet gennemføre konkrete forsøg med udgangspunkt i det enkelte lokalsamfund. Og helt grundlæggende er der brug for en langt mere systematisk vidensopsamling, så ikke alle lokale biblioteker skal begynde forfra og opfinde den dybe tallerken.

Der er stor politisk interesse i at udvikle civilsamfundet, og det indgår som en prioritering i regeringsgrundlaget. Regeringen er ved at følge op nu og har igangsat en proces, der skal føre frem til en ny strategi for civilsamfundet. Ikke mindre end 8 ministre er involveret. Vi har en klar opfordring til kulturministeren: Der er brug for at give biblioteket en central placering i den nye strategi, og biblioteket skal i et tæt samarbejde med organisationer og frivilligcentrene være omdrejningspunkt for at fremme det aktive medborgerskab på tværs af sektorer.

Læs også FrivilligDanmarks kronik i Politiken her


Previous post:

Next post: